Krarup/Espe møder oprykningsvennerne fra Munkebo

LigaBold.dk har talt med Leif Rasmussen, cheftræner hos Krarup/Espe, om weekendens kommende opgør hvor de skal op imod Munkebo samt midtugens kamp hvor de mødte Næsby.
17-08-2016 17:50:00
Hvad blev resultatet af jeres midtugekamp og hvad blev det for en kamp?
- Vi taber ude til Næsby BK 1-3, en kamp hvor vi er godt med i store dele af kampen, men også hvor vore egne fadæser bliver afgørende. I 1. halvleg har vi en del muligheder, som vi ikke formår at omsætte og når Næsby så siger ja tak når de har muligheden, bliver det lidt op ad bakke. For at gøre en lang historie kort, bør vi score på vore chancer ....
 
En ny kamp venter i weekenden. Hvad er dine forventninger til denne?
- Vi møder vore opryknings venner fra Munkebo, der har fået en kanon start med 2 sejre, så vore forhåbninger går lidt på at vi efterhånden er ved at være i form, ser frem til opgøret, vi må kigge indad og huske på at held og muligheder kommer når man søger det. 
 
Hvilken modstander står I overfor?
- Et godt kollektiv, fysisk stærke med omstillinger på øverste hylde.
 
Hvordan ser truppen ud til opgøret?
- Vi får se, er ramte som de fleste, de gutter der kommer til kampen på søndag vil være der, klar i tanke og handling.
 
Hvor og hvornår spiller I?
- Hjemme i Espe søndag kl. 11.00, vel mødt.

Kilde: http://ligabold.dk/news/106731