De fleste fodboldfanatikere følger godt med i den danske Superliga. Det er dog ikke helt lige så mange der er velinformerede om den danske pokalturnering, også kaldet DBU Pokalen. Det er ellers noget af en skam, for turneringen har stolte traditioner, og har i løbet af årene budt på storslåede finaler og vinderhold. Læs med her og bliv klogere på turneringens historie.
Fodboldaction siden 1955
Den danske pokalturnering i fodbold er blevet spillet siden 1955, og har i løbet af årene budt på action af højeste karat. AGF vandt i overbevisende stil den allerførste finale over Aalborg Chang. Der er tradition for, at finalen spilles hvert år på Kristi himmelfartsdag, og vejret har derfor henover årene budt på alt fra nærmest sommerligt varme, til kølige forårsfornemmelser.
AGF ligger lunt i svinget
Hvis vi ser på vinderne gennem tiden, så er AGF netop nu rangeret øverst på listen over pokalvinderne med hele 9 sejre i 12 finaler. På de efterfølgende pladser finder vi FCK med 8 sejre, samt Brøndby med 7. Alle sammen ganske velkendte klubber, og de spiller alle tre i den bedste række i dag. Længere nede på listen over vindere finder vi dog også hold som i dag er at finde i de lavere rækker af dansk fodbold, blandt andet Vanløse IF med en enkelt sejr, AB med en enkelt sejr, samt B 1913 ligeledes med en enkelt sejr.
Kendte pokalfightere
Årligt er det fast tradition, at de fremmødte sportsjournalister kårer kampens pokalfighter. Her har vi altså med en spiller at gøre, som virkelig har fightet på maksimal vis, i bestræbelserne for at sikre pokalen og sejren. I løbet af årene er der prominente navne at finde i denne vinderkategori. Fra midtbaneslideren Stig Tøfting i 1996, til landsholdets nuværende midtbanegeneral Thomas Delaney i 2015.