Det største fodboldstadion i Italien ligger i mode-byen Milano. Giuseppe Meazza Stadium, som bliver kaldt for San Siro af de fleste, er med sine 80.018 pladser det største stadion i det støvleformede land. Stadionet er opkaldt efter Guiseppe Meazza, som har spillet for både Inter og AC Milan, som begge har stadionet som hjemmebane. Projektet startede i 1925 i San Siro bydelen, og det åbnede allerede året efter hvor 35.000 tilskuere var på plads og så Inter vinde over ærkerivalen i en målfest, der endte 6-3.
I den anden del af landet finder vi det næststørste fodboldstadion i Italien. Stadio Olimpico i Rom er det næststørste fodboldstadion i Italien. Projektet gik i gang i 1927, da ingeniøren Angelo Frisa og arkitekten Enrico Del Debbio begyndte på det, der senere blev til det største italienske fodboldstadion.
I 1937 åbnede Stadio Olimpico i den nordlige del af den italienske hovedstad og efter udvidelserne i 1990 er der i dag plads til 70.634 tilskuere på stadionet, som er hjemmebane for A.S. Roma, S.S. Lazio, det italienske fodboldlandshold samt det italienske rugby union landshold. Der er altså rig mulighed for at besøge stadionet hele året rundt.