Mange gange kan der være forskellige bud på, hvem der er de bedste fodboldspillere i historien, men i Tysklands tilfælde er der vist ingen tvivl.
Man behøver ikke at være oppe i årene for at være en fodboldlegende. Tyske Miroslav Klose var aktiv fodboldspiller fra 1998 indtil 2016, hvor han satte fodboldstøvlerne på hylden. Det gjorde Klose, efter at han havde stjålet rekorden for flest VM-mål fra brasilianske Ronaldo. Klose formåede i sin karriere at score 16 mål ved fire forskellige VM-turneringer og det var blandt andet med til at sikre Tyskland guldet i 2014. Klose var dog allerede en del af det tyske landshold, som tilbage i 2002 vandt VM-sølv, da de tabte finalen mod netop Brasilien og Ronaldo.
Klose overgår dog ikke Franz Beckenbauer, som anses for at være den bedste tyske fodboldspiller nogensinde. Beckenbauer havde en afgørende rolle i Vesttysklands deltagelse i VM i 1966, 1970 og 1974. Denne periode har været en af de bedste nogensinde for det tyske landshold. Først vandt nationen VM-sølv i 1966, derefter blev det til VM-bronze i 1970, inden guldet endelig kom hjem i 1974. I samme periode vandt Vesttyskland også EM-guld i 1972 samt EM-sølv i 1976.