1928 var et vigtigt år i fodboldens historie. Her besluttede det internationale fodboldforbund FIFA at de ville organisere VM i fodbold. Uruguay blev den første nation til at være værter for VM, da de dannede rammerne for verdensmesterskabet i 1930.
Brasilien er den nation, der har vundet VM flest gange i historien. Samba-nationen vandt for første gang i 1958, og sidst de sejrede var i 2002. Siden da har den fodboldglade nation haft svært ved at imponere. Værst stod det til ved VM i fodbold på hjemmebane i 2014 hvor holdet tabte 1-7 til Tyskland i semifinalen. Netop Tyskland er lige i hælene på Brasilien. Vores tyske naboer har vundet VM fire gange i historien, og de hentede det fjerde trofæ hjem i Rio til VM i 2014.
Danmark har været med til VM i fodbold fem gange i historien, og det danske landshold nåede længst ved VM i Frankrig i 1998. Med Laudrup-brødrene på banen og Peter Schmeichel i målet var Danmark lige ved at slå Brasilien i kvartfinalen, som set med danske øjne desværre endte 3-2 til brasilianerne.